De høje og brede vikinger fra nord, der spiser deres rugbrød, så de bliver store og stærke, har givet os et ry i hele verden som et højt folkefærd. Hvis man sammenligner med resten af Europa, er gennemsnitshøjden i Danmark også på top-10-listen. Undersøgelser har nemlig vist, at Danmark producerer nogle af verdens højeste mennesker.
Mændene snupper en 5. plads
Mændene topper i en stor undersøgelse af de europæiske lande med en gennemsnitshøjde i Danmark på 181,4 cm. Det er nok til at give de danske mænd en plads som landet med de 5, højeste mænd i hele verden.
Gennemsnitshøjden for kvinder er i Danmark 167,2 cm. Det placerer kvinderne på pladsen som det 7. højeste folkefærd. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om undersøgelsen og gennemsnitshøjden i Danmark for begge køn.
Derfor er gennemsnitshøjden i Danmark høj
Der er flere ting, der har betydning for, hvor høje vi bliver, men hovedsageligt kan det deles op i genetik og opvækst. Din genetiske profil vil afgøre, hvor høj du bliver. Er begge dine forældre over gennemsnitshøjden i Danmark, er der god sandsynlighed for, at deres børn ligeledes vil være højere end gennemsnittet.
Når der i forvejen er mange høje mennesker iblandt danskerne, vil deres børn derfor også ofte arve den genetiske profil.
Sund kost giver større mennesker
Kost og opvækst har også meget at skulle have sagt. Igennem de sidste 100 år er danskerne af begge køn blevet over 10 cm højere i gennemsnit. Dette skyldes en bedre og mere næringsrig kost, så kroppen har noget at vokse af.
Hvad du giver din krop under vækstfaserne har derfor også indflydelse på, om din krop vokser sig til dens fulde potentiale. Et ekstra fokus på en sund og varieret kost og mindre hårdt fysisk arbejde har gjort det muligt at gøre danskerne til et højt folkefærd.